Click here: => efcotice.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MzM6IllvdXR1YmUgZGVuIGVuc29tbWUgdmlvbGluc3BpbGxlciI7fQ==


Gid du var i Skanderboreg og blev der, det var bedre for dig og for Skanderborg og mig. Den allersidste dans før vi går hjem. Regnen drypped' ned fra himlen,teinten drypped'ned fra mig Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej Næsesløret og pleurosen hængte lisom sørgeflag Jeg var gennemblødt så undertøjet føltes nærmest som et grødomslag.

Da grundakkordens b-mol omsider vender tilbage i messingblæserne, er den omgivet af en ring, svøbt i dyb bas. Lydfiler 1-8 Fælles mimeteater over lydfilen lydfil 9, Samtale.



Lidt barsk af væsen jeg være kan, men solskinspjecen er ellers sand! Fra Fiskerklyngen til Bangsbogård jeg herligheder har nok at vise. De gamle tider imod jer slår fra ting, man redded' fra at forlise, Museets sale til nuets tid formår at tale om fædres id. Mit Krudttårn melder om Tordenskjold, den gamle smedje hans navn bevarer, jeg minder gemmer på Degets vold, min gamle skanse mod fjenders skarer. Fra værftet lyder der hammerslag, af travlhed syder hver nyskabt dag. Min Kutterflåde har verdensry, på fjerne have den kursen drager, mit Cloostårn ranker sig imod sky, min Guddals vælde hvert sind betager. Og Pikkerbakken med graner på, for mindestakken ej glemmes må. Min hvide strand og mit kornblå vand, i mulmets timer min havns lanterne, min oldtidshave i Bangsbostrand, alt præsenterer jeg for jer gerne. Ved vinter, sommer, i dages rad, mod hver der kommer, jeg tager glad. Mit velkomstsmil får i hver især til rutebåde er plads ved kajen, af biler klare jeg kan en hær som endepunkt på Europavejen. Jeg gæstfri tager enhver i favn, der fredsæl drager til Frederikshavn. Johs Boolsen 2 2 Melodi: En dejlig dag Tænk - at vågne en morgen ved fuglesang og at føle verden er ny, tænk - at varmes af solen endnu en gang af dens glans over land og by. Tænk - at mærke - at livet er skønt og rigt at glæden er under tag. Tænk - at alting er tyst og vidunderligt tænk - så kom en fuldendt dag. Når en dag - som er fuldendt - er helt forbi er en aftens skønhed så nær, blidt og stille vi nynner en melodi til den eneste vi har kær. Tænk - at slutte så skønt på en fuldendt dag at synge om kærlighed, at når solen går ned i et purpurslag glimter lykkens stjerner med. Mens jeg kikker på Vesterbro. Jeg nyder det flammende neonlys. Uden ophold fra seks til to. Jeg har det omtrent som de rige. Man kan godt på en måde sige. Ej vrøvl som en anden grosser'. Min mave kan tåle det hele, og lidt til - og meget mer'. Jeg får aldrig andet en lugten. Men af den kan man god bli' mæt. Mens de derinde nedsvælger Bourgogne og bordeaux. Bli'r jeg beruset af luften fra Vesterbro. Jeg skal ikke stille i smoking. Så jeg kan vær' lige glad. Har aldrig ballade med tjenerne. Hver gang jeg har bestilt lidt mad. For mig er der ingen, der bukker. Om osse de derinde lukker. Ja, så rager det ikke mig.. Jeg har ingen små kontroverser. Om elskov, for jeg vil ha' fred. Det ka' han være lyk'lig for. Men når så Schubert sig lister i øret, kan du tro. Det'r ikke ord't Et eventyr var osse ribbenssteg'n indirekte fra varmebord. Den ville ha' glædet Johansen. I november han skred gedulgt. Han misted' en dag lugtesansen, så han ebbede ud af sult... Jeg sad ved hans leje på selve den aften da feberen kom. Skønt han havde 47,11 Så lå han og talte om de dejlige nætter på risten. Nå, men sådan er livets gang. En skønne dag udløber firsten, og man synger sin sidste sang. Nu gad jeg vide om risten ved Himmeriges kro. Kan være bedre en risten på Vesterbro. Hvorfor bad du om mit unge hjerte? Hvorfor bad du om at elske mig? Hvorfor voldte du mig al den smerte? Jeg forstod, at jeg var dig for ringe. Du forlod mig i min fattigdom. Men trods alt jeg dig en hilsen brige, åh, min ven, hvor jeg dog savner dig. Husker du, da roserne i plukked' Fiskerflåden styred' ind mod land. Fuglen til sin lille rede iler, og nattergalen sine triller slår. I mange år og mange flere dage har jeg fortrudt, at jeg var ond mod dig. Men kunne jeg dog bringe dem tilbage. Åh, min ven, så var jeg lykkelig. Her er'n mariehøne Husker de den gamle skrøne? Den er kendt af hver en lille dreng og lille pi'e Denne lille kære bille, kan, skønt den er bitte lille. Metrologisk for ud si'er frejdigt hvordan vejret bli'er men jeg tror nu mere på de gamle eventyr Min private vejrberetning bor i denne ene sætning. Fuld af tillid hvisker jeg til denne lille fyr. Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr Flyv op gennem sky'rne - imens jeg venter her Flyv op efter alt det, vi ønsker hver især Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr. Barnet har sin egen verden Fuld af håb og tillid er den Glem den ikke, selvom du bli'r voksen og erfar'n Alle hjerter bør forblive bare ganske lidt naive Bli'r de mørke sky'r for slemme - hvisk da som et barn Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr Flyv op gennem sky'rne - imens jeg venter her Flyv op efter alt det, vi ønsker hver især Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr. Midt på menn'skets lille finger lander du pa trykke vinger Lille ven, i dag er verden slem at flyve i menn'skets jetmaskiner drøner Rammer små mariehøner.. En lille ring af guld med kærlighed fra mig en lille ring der viser at jeg elsker dig men alting ændrer sig du rejste væk fra mig men jeg skal aldrig nogensinde glemme dig. De hvide blomster som du fik en sommerdag jeg føler stadig hvilken duft de gav dit lange lyse hår var et og alt for mig ja jeg skal aldrig nogensinde glemme dig. Og gennem tiden har jeg så tit tænkt på dig mit bedste minde er den ring du fik af mig. En lille ring af guld med kærlighed fra mig en lille ring der viser at jeg elsker dig. Og gennem tiden har jeg tænkt så tit på dig jeg mangler kun et svar hvorfor du tog fra mig En lille ring af guld med kærlighed fra mig en lille ring der viser at jeg elsker dig. Men alting ændrer sig du rejste væk fra mig men jeg skal aldrig nogensinde glemme dig. En lille ring af guld med kærlighed fra mig en lille ring der viser at jeg elsker dig. Nej jeg skal aldrig nogensinde glemme dig. Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin var som den lyse dag så ren, så fager og så fin Hans fader var en greve, hans mor en tater-mær, og han med mandolinen havde arvet lidt af hver. Den tredje, ham der hev i sin trækharmonika, han havde seksten fædre fra sin allerførste dag og skønt de alle seksten frækt nækted' hver især ham med harmonikassen, havde arvet lidt af hver. Så spillede de trende, for godtfolk rundt om land de spillede for kone og de spillede for mand, men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær, men der var en de elskede tilsammen, hver især. Hun elsked, ham med banjo, og ham med mandolin og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin, når de kom til den by, hvor hun var, de havde kær, de blev der trende nætter, det var lige en til hver. Så skete det, de tider, hvor vårens blomster gror, ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor, en knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær, han havde nemlig arvet fra de trende lidt af hver. Han voksed, og blev større, sådan som det skal ske, med børn af sunde piger, der kan elske og kan le, men da de trende følte, at dødens stund var nær, han fik de instrumenter, som de spilled' hver især. Så spilled' han på banjo, og flot på mandolin og lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin, han døde mæt af alder, og visen er forbi, om tre små musikanter, der blev et musikgeni. Oskar Hansen 8 8 Danmarks største kor. Solo: En dejlig dag kan ikke mig forynge Men glædens bobler i mit hjerte bor Og derfor vil vi allesammen synge. Alle: Vi synger om de gode gamle dage. Børn: Vi synger om, når sommertøj blev syet Om glæden ved de hvide lærredssko Når marmorkugleposer blev fornyet Og puder der - blev nipsenålebo Børn: Vi synger om, den lune sommeraften hvor vi med far og mor har spillet pind Hvor fællesskabet mellem os var kraften Der stadig tænder - glæden i vort sind Mænd: Vi synger om, at vende tørv i mosen At mærke pligtens varme vingeslag Om saftevand og sukkerbrød i posen En pause på - den varme sommerdag Kvinder:Vi synger, om at vejene var lange Da cyklerne bare os gennem al' slags vejr Hvor vi i mørkets følte os lidt bange Skønt himlen havcde tændt sin stjernehær. Børn: Vi synger om, de gamle købmandsdiske Så langt fra vore dages overflod. Hvor vi som børn kun vovede at viske En bulet bolchedåse - gav dog mod. Alle: Vi synger om, når korte dage endte Når mørkningstimen langsomt satte ind En lille sang før mor for lampen tændte Har skabt en stemning - i et barnesind Kvinder:Vi synger om, de lange vaskedage Om gruekedel og om vaskebræt Hvor mor i dampen måtte tørnen tage Og mærke hvad - det var at blive træt Mænd: Vi synger om, når sneen lå derude Om kakkelovne med marieglas Om iskrystaller på en frossen rude Og varmedunke - på en sengeplads Børn: Men herligt var det, når vi sad derhjemme Og stegte æbler på en strikkepind Et fingerbøl vi prøvede at gemme Mens far i piberøg - var hyllet ind Alle: Vi standser op, vi husker jo det meste Vor tid er nu så fyldt med stress og jag Måske var dagene der gik de bedste Men sammen vil vi - hejse håbets flag. Amasing Grace 9 Lad afskedssangen tone ud Som hjertets tak til jer til jer Vor sang er jo et venskabsbud Til jer, hvor glæden er. Oh, oh Hos jer, vi ved, vil sangen bo I glemme vil os ej os ej Hos jer vil evigt venskab gro Vist hen ad livets vej. Oh, oh Lev vel, I, venner, fjern og nær, Lev vel, lad tiden hen Vi glemmer ikke tiden her, Lev vel, vi ses igen 10 10 Hjemmebrænderiet. Jeg bor her i Stenhøj i et skævt lille hus alene, rent bortset fra rotter og mus. I gården et lokum og bagved et skur Og i det står mit brændevinsapparatur. Det syder af fusel og bobler af gær Din lever ta'r skade og øjet får stær det smager som rævepis og terpentin men det er billigt, og så bli'r man fuld som et svin. Min bedstemor brændte sin brændevin selv, det slog både hende og manden ihjel De drak aldrig selv, men for heden den dag brænderiet røg i luften med et helvedes brag. Det syder af fusel... Min far han brændte i 67 år, og så blev han snuppet af tolden i går, men mor har skaffet et nyt apparat og sat produktionen i gang i en fart. Det syder af fusel... Det hænder jeg selv ta'r et ordentligt syp, mens jeg lytter til dråbernes sagte dryp - dryp. Det er som musik i et fint instrument, men jeg ved det er sprit på omkring 60 % Det syder af fusel... Hvis du får lyst til at smage det selv, så kom kun til mig, helst når dag'n går på hæld. Slå 3 slag på ruden og stik mig en 10'er, så får du en sjat af min livseliksir Det syder af fusel og bobler af gær Din lever ta'r skade og øjet får stær det smager som rævepis og terpentin men det er billigt, og så bli'r man fuld som et svin. Hvor lærken hænger himmelhøjt og synger smukt og klart. Der brænder jeg min brændevin og sanker selv min krydderurt Og drikker det med velbehag til sild og hjemmebag Jeg er skabt til åbne vidder nær ved havet vil jeg bo Jeg ka' bedst med fred og frihed for både krop og sjæl Hvis du kommer fuld af stridslyst så ser jeg helst din hæl Jeg er skabt til skumringstimer og aftenbrisens sus Med hanegal på afstand og med langt til næste hus. Men til trods alt ikke længre end at de kan ske en gang, at jeg sidder under stjernerne og hører fest og sang Jeg ka' bedst med fred og frihed for både krop og sjæl. La mig høre bølgen bruse og mågens morgenskrig Og lytte til konkylier med havets sange i Med det klare og det enkle er jeg på sikker grund Når et ja er ja, og nej er nej og tvivlen holder mund Så lægger jeg en krans af løv et sted, hvor runestene står som vidner om en tanke, der har holdt i tusind år. La' mig høre bølgen bruse og mågens morgenskrig Jeg ka' bedst med åbne vidder Nær havet vil jeg bo. Blæsten går frisk over 12 12 Blæsten går frisk over Linfjordens vande. Blæsten går frisk over Limfjordens vande, ruser dem op til vågen flugt, jager dem mellem de favnende strande, fylder nmed toner hver en bugt. Og sømanden synger bag sit rat på krydstogt fra Nordsø til Kattegat. Dagen står høj over Limfjordens vande, bredning og sund og krinklet vig! Sallingland, Thyland og andre lande hilser hverandre med mågeskrig. Og bonden går på sin agerjord med blikket forynget af luft og fjord. Lyset slår blink over Limfjordens vande, tindrer og ler i et stridigt spil. Bølgerne kaster med flammende brande vikingedrømmenes hvide ild. Og ungdommen føler fjordens magt, en udve fjernt over verden strakt. Længsel er saltet i Limfjordens vande. Her fik jeg fartens glød på kind, her blev med kølige stænk mod min pande viet til uro mit sejlersind. Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør i kuling fra Hals og til Harboør. Alle havnens søde piger drikker forårsguden til Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil. Se, en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst. Blot en lille lommelærke men hvor kvidrer den med lyst! Køb du kuns din flade kaffe. Jeg skal fylde den med sprit. Hvad er vintrens golde glæder imod vårens kåde leg. Jeg vil elske hundred piger Jeg skal gemme en til dig. Men når beværingen lukker og de glider to og to, går jeg ad en hønsestige til Katinkas kyske bo. Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord. Hun kan glatte pandens rynker. Hun kan tømme lommens foer. Og hvergang jeg slår på tæven, kan hun tæmme min fysik med et lille tjat på kinden og en ekstra gikkernik. Kom min søde nyhavnspige. Men i aften bli'r jeg stille blot du tar min store hånd. Holmen skimtes i det blå - øens fyrtårn viser vej, og vi ser Johannes spejde - om en sejler nærmer sig. På en oomvendt fiskekasse - sidder no en og spiller kort, man sku nødig som de unge - bare sløse tiden bort. Rundt omkring os skriger måger - taber af og til en klat. Når på havnen Egon ta r - midt om natten, mårk og tavs, er jeg med i fantasien, når hans kutter står til havs. Og når dagens fangst er landet - ka det hænde af og til, ben bli r skullet ned hos Penna - det ka ske med sang og spil. Men de glade timer slutter - altiing har sin egen pris. Men når isen bryder op - og når solen bli r min ven, ja så vågner sejlerfolket op til vind og dåd igen. Der bl r travlhed rundt på kajen - der bii r gang i garn og grej, der bli r snakket om det fiske - eventyr der er på vej. Og hør TRÆK-FUGLENE spille - vel til glæde og til gavn. Forladt og alene danser cirkusprinsessen rundt går i stå på sine line i et sanseløst sekund. Om lidt, om lidt er vi borte vi ses måske igen. Om lidt bli'r her stille om lidt er det forbi fik du set det du ville fik du hørt din melodi. Om lidt, om lidt er vi borte vi ses måske igen Om lidt, om lidt er vi borte vi ses måske igen 16 16 Sorte Rudolf. Om Sorte Rudolf kan danse? Ja, det kan I tro, at han kan! Det lærte han hurtigt af Lora, så snart han var kommet i land. Hun lærte ham tangoens fejltrin, for han var en lærenem mand. Om Sorte Rudolf kan danse? Ja, det kan I tro, at han kan! Om Sorte Rudolf kan kysse? Ja, det kan I tro, at han kan! Det lærte han hurtigt af Gretchen, så snart han var kommet i land. Der faldt et par stjerner fra himlen, dengang hun fik lært ham hvordan. Om Sorte Rudolf kan kysse? Ja, det kan I tro, at han kan. Om Sorte Rudolf kan elske? Ja, det kan I tro, at han kan! Han elsker den første, han møder, så snart han er kommet i land. På kærtegn og favntag med mere har Rudolf i høj grad forstand! Om Sorte Rudolf kan elske? Ja, det kan I tro, at han kan! Om Sorte Rudolf kan glemme? Ja, det kan I tro, at han kan! Så synger han selv, så det gjalder ud over det blinkende vand. Om Sorte Rudolf kan glemme? Ja, det kan I tro, at han kan! Der sidder i lysthuset jeg på en bænk og kigger på ternernes flugt, imens de på skift, under skumsprøjt og stænk slår ned i den glitrende bugt. Selv skænker jeg fredeligt snaps i mit krus, til kaffen får styrke og smag, og lytter til trækspilsmusik fra mit hus, som lokker mig dåre i dag. Jeg er som en dreng, ja, på alderen nær jeg ligner mig selv på en prik. Med årene bli'r det kun værre, det der med dans og med pigernes blik. Se ternen med fisken, den fik sit, men jeg fik en arm om min hals! Oh, evige ungdom, mit hjerte er dit, spil op! Det dufter, det synger fra skov og fra sø, i nat skal du være min gæst. Her danser Calle Schewen med Roslagens mø, og solen går ned i nordvest. Så hviler den blomstrende ø ved mit bryst, du mørke og vindstille fjord, og midsommerskumringen smyger sig tyst, hvor træerne tøvende gror. Mit barn, hvor du danser i lyttende ro og tror, at hver mand er en trold. Den hånd, som jeg kyssed', den skælver mintro, og valsen fortones i mol. Men, kom alle venner, som gæster min ø, jeg gemmer mig ikke i nat. Når morgenen gryr, skal jeg stakke mit hø og røgte hver krog, jeg har sat. Fordømt er du daggry! Jeg får min bekomst, det brænder i dværgfyrrens top! Her danser Calle Schewen med Roslagens mø, han danser til solen står op. På lingonröda tuvor och op villande mo där furuskogan susar susilill og susilo. Där kan du se dem, en och en och stundom två och två, på lingonröda tuvor komma dansande på tå. Det er flickorna i Småland, det er flickorna från mon. Det åar flickorna som vallmobllom och lilja och pion. Ja, det är flickorna i Småland, susilill och susilo, som gå vallande och trallande på vilkande mo. Och går du ut på vägerne, du gångande sven, ja, går du ut i världen för att söka dig en vän, och frågar du och spörjer, susilulll och susilo, var månn' i hela världen de bäste flickor bo. Det er flickorna i Småland, det er flickorna från mon. Det åar flickorna som vallmobllom och lilja och pion. Ja, det är flickorna i Småland, susilill och susilo, som gå vallande och trallande på vilkande mo. Och vänder du dig spörjande att få den gåtan löst, og vänder du dig sörjande mot väster och mot öst, då skall du höra vindens sisilill og susilo dig svare var i världen der bästa flickor bo. Det er flickorna i Småland, det er flickorna från mon. Det åar flickorna som vallmobllom och lilja och pion. Ja, det är flickorna i Småland, susilill och susilo, som gå vallande och trallande på vilkande mo. Alle er vi sømænd. Så er han ens i begge ender Om han er lille eller stor. Om smeden man fortæller. At han er stærk og brav. Ja, alle er vi smede. Fra vugge og til grav. Og når den stor tørst sig melder, Går smeden ud og slår et slag, han mange baj're i sig hælder det hører med til smeden fag. Han spytter ej i glasset, men drikker i et drag, for vi er alle smede, fra vugge og til grav. Og hvis en smed med næbbet hænger og hvis af livet han er ked, så kender vi ham ikke længer' så er han ingen rigtig smed. Nej, vi har mod på livet og stiller store krav, thi alle er vi smede fra vugge og til grav. Vi daglig jern og stål betvinger, men drømmer om en skønne dag at skæbnen lykken til os bringer, så vi kan stikke af herfra. Langt bor fra slaveriet og fra maskinens krav, men stadig er vi smede fra vugge og til grav. Og når den sorte smed har slået det allersidste hammerslag, han er til sine fædre gået og møder op på dommens dag, så frem med smedebogen det gælder høj og lav, for alle er vi smede fra vugge og til grav. Hører du hende, den ensomme kvinde som nede ved havstokkens rand Sukkende følger de vandrende bølger Og nynner så tyst, som hun kan: Jeg har en ven, en rigtig sejler han vil ta' kegler i hver en havn. Så brav og ærlig ja, han er herlig, når han mig kærligt ta'r i sin favn. Jeg har en ven, en rigtig sejler, der vil ta' kegler i hver en havn. Så brav og ærlig ja, han er herlig, når han mig kærligt ta'r i sin favn. Jeg har en ven, en rigtig sejler, der vil ta' kegler. Mod søen stunded vor sjæl tilforn bølgen brød med en røst derude som vindens rislen i Danmarks korn da vendte mangen på ny sin skude. Den grønne ager på Sjællands Bryst hvor smiler fager den danske dyst! Den danske mark i en bølgen går som åndedræt af en venlig kvinde. Sødt gynger byggen sit silkehår, og rugen ånder med sol i sinde, og vinden iler til hvedens bryst. Hvor fager smiler den danske kyst. Der driver høduft med krydret vind. Igennem engen en å sig slynger Og lærken ringer skærsommer ind mens vilde blomster ved grøften gynger. Gravhøje kroner det grønne land- Hvor skønt fortoner sig sø og strand. Alvorlig taler ved alfarvej med grønsvær tækket de gamles grave. Henfarne slægter i landets marv sig ej fornægter. Hvad hånden former, er åndens spor- Med flint har oldbonden tømret, kriget. Hver spån, du finder i Danmarks jord, er sjæl af dem, der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod! Men du, der søgte mod fremmed strand, de gamle lig, som mod søen stunded, hver gang du genser det gamle land, skal sande, her blev dit hjerte bundet. Thi dybe minder og gammel agt og milde kvinder hvor har de magt! Hver gang du smiler lidt til mig, Så bli'r der solskin på min vej, Den dag, jeg første gang dig så, Blev verden ny og himmelblå. Hvem har fortryllet mig, som du? Hvornår var jeg så glad, som nu? Hele livet bli'r en solskinsvej, når du smiler lidt til mig. Nu kalder solen os, min ven. Nu er det sommervejr igen. Det er som verden vågner op, vi følger med i sluttet trop. Vi cykler ud til skov og strand der vil vi finde lykken land. Og det er som solen viser vej. Når du smiler lidt til mig. Luften er mættet af hamrenes klang. Viden omkring lyder amboltens sang. Med hamren slår smeden, den granvoksne mand, Hver eneste dag mindst tusinde slag. Hans øjne kan gnistre som glødense sand I skæret fra kulessens brand. Her stod han som dreng i de sorgløse år. Men dagene kommer og blæsbælgen går. Han ved dog endskønt han er gammel og grå, Præcis, hvor en hammer skal slå. Hans øjne kan gnistre som glødense sand I skæret fra kulessens brand. Her stod han som dreng i de sorgløse år. Men dagene kommer og blæsbælgen går. Han ved dog endskønt han er gammel og grå, Præcis, hvor en hammer skal slå. Han var vel halvfjerds, jeg var ni eller ti, jeg hørte ham spille en glad melodi, han strøg violinen, og strengene klang, det var som om alt omkring ham sang. Tra-la-la-la-la-, Tra-la-la-la-la-, så nænsomt han lokkede tonerne frem, skønt panden var rynket, og håret det var hvidt, var der ungdom og glød i hans musik. Han sad der på bænken, mens solen den gik ned, han drømte sig bort til et helt andet sted, det var som om tiden med eet gik i stå, jeg stod der så stille og så på. Tra-la-la-la-la-, Tra-la-la-la-la-, så nænsomt han lokkede tonerne frem, skønt panden var rynket, og håret det var hvidt, var der ungdom og glød i hans musik. Hans øjne de lyste af visdom og liv, musikken fortalte om ungdommens tid, og tonerne sagde langt mere end ord, fortalte om livet her på jord. Tra-la-la-la-la-, Tra-la-la-la-la-, så nænsomt han lokkede tonerne frem, skønt panden var rynket, og håret det var hvidt, var der ungdom og glød i hans musik. Nu er jeg selv blevet en halvgammel mand, det hænder, at tiden kan føles lidt lang. Så går jeg en tur til hans grav finder vej, om barndommens dage drømmer jeg. Tra-la-la-la-la-, Tra-la-la-la-la-, så nænsomt han lokkede tonerne frem, skønt panden var rynket, og håret det var hvidt, var der ungdom og glød i hans musik. Var der ungdom og glød i hans musik. Men der er intet så lunefuldt som pigerne små de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå, den ene får kys, den anden kærtegn måske, men hendes hjerte det får nummer tre. Men mølleren sagde til begge, for til sidst at slutte fred Den der giver tusind daler, får Mari og møllen med. Og frierne drog ud i verden for ved energi, at vinde tusind daler og møllerens Mari. Men der er intet så lunefuldt som pigerne små de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå, den ene får kys, den anden kærtegn måske, men hendes hjerte det får nummer tre. Da fler år var gået, sås en dag et sjældent syn, da begge to kom vandrende fra hvert sit sted mod byen. De tusind daler havde de til skæbnens ironi, for møllersvenden Lars var gift med møllerens Mari. For der er intet så lunefuldt som pigerne små. Og frierne svor at være venner igen, og de er ungkarle begge, såmænd. For der er intet så lunefuldt som pigerne små. Og frierne svor at være venner igen, og de er ungkarle begge, såmænd. For der er intet så lunefuldt som pigerne små. Og frierne svor at være venner igen, og de er ungkarle begge, såmænd. På en markedsplads hvor jeg var færdig med at spille, Stod jeg træt og kold bag scenen og slapped' af Da jeg hørte nogen mumle ganske stille Og en mand med en lille hund så på mig og sa'. Hej du spillemand vil du si' mig med det samme, Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord, Når Vorherre slukker livets flamme, Og man ska' forlade denne jord, Må man ta' hunden med sig ind i himlen, Den er sød og den har vær't min bedste ven. Den er klog og fin og har lige vær't i bad, Hvis man må, du spillemand så bli'r jeg glad. Jeg svared' ham lidt kort da jeg sa': Hør Din hund kommer nok i himlen når den dør Det var sent - og jeg sku' køre hjem Da jeg sad der i bilen tænkte jeg på manden igen. Hej du spillemand vil du si' mig med det samme --- Hej du spillemand vil du si' mig med det samme, Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord, Når Vorherre slukker livets flamme, Og man ska' forlade denne jord, Må man ta' hunden med sig ind i himlen, Den er sød og den har vær't min bedste ven. Den er klog og fin og har lige vær't i bad, Hvis man må, du spillemand så bli'r jeg glad. For ham var sagen jo så vigtig at han fortjente et ærligt svar Men hvem kan svare oprigtig på om hunde der dør får plads hos himmelens far? Hej du spillemand vil du si' mig med det samme, Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord, Når Vorherre slukker livets flamme, Og man ska' forlade denne jord, Må man ta' hunden med sig ind i himlen, Den er sød og den har vær't min bedste ven. Den er klog og fin og har lige vær't i bad, Hvis man må, du spillemand så bli'r jeg glad. Da hun blev konfirmeret på en fabrik hun kom men det var ikke noget den lille syntes om hun ha'de smag på livet hun elskede sang og spil og hva' rager det så andre at det gik a' helvede til. En mund foruden tremmer et tjavset drengehår to falske sorte øjne i skæve sko hun går en laset, pjaltet kjole ja, den er nok hun er en sikker type i Nyhavns faste stok. Hun blev til verden bå-ret i A-delga-de ni på kvisten o-ver går-den hun var vist nummer ti hun le-vede sin barn-dom i ga-de og i gård og Ren-de-ste-nens Lil-je hun blev med hud og hår. Da hun blev konfirmeret på en fabrik hun kom 28 28 Den glade vandrer. Den glade vandrer kaldes jeg For sorgløs går jeg på Den endeløse landevej Der liker jeg å gå. Falleri fallera Fallera falle hahahahahaha! Falleri fallera Der liker jeg å gå Den varme sol, den er min venn Og regnet er min bror Naturen, å jeg elsker den All verden er min bror. Falleri fallera Fallera falle hahahahahaha! Falleri fallera All verden er min bror. Jeg kaller skogens dyr ved navn Og alle kjenner meg Jeg tar den varsomt i min favn Og ondskap kjennes ei Falleri fallera Fallera falle hahahahahaha! Falleri fallera Og ondskap kjennes ei. I grøftens gress jeg tar en hvil Når bonden kjører hjem Og alle svarer med et smil Når glad jeg hilser dem Falleri fallera Fallera falle hahahahahaha! Falleri fallera Når glad jeg hilser dem. Den glade vandrer jeg or godt er mitt humør Må himlen gi meg lov å gå på veien til jeg dør Falleri fallera Fallera falle hahahahahaha! Falleri fallera På veien til jeg dør. Der er sol og sang og sommer når musikken spiller op. Er der tomt i mavesækken og er halsen ru og tør vil vi tømme hele bækken og gå på med godt humør. Går vi vild på øde veje og vi trænger til en seng, vil vi finde os et leje på en dejlig blomstereng. Når vi vågner efter natten til et køligt morgengry sætter vi en blomst i hatten og erobrer næste by. Der er altid nye steder, hvor man trænger til en dans, og vi deler vore glæder med enhver med rytmesans. Vi har ingen bommelommer Vi har ingen fast hotel. Vi er folk med tomme lommer og er fri for gods og gæld. Når man kræver os for skatter efter god og gammel skik slår vi op en mægtig latter og betaler med musik. Jeg kan spille mælk til fløde. Jeg kan spille solen frem. Alle grimme pi'r bli'r søde blot jeg spiller lidt for dem. Vi kan slå på alle strenge. Vi kan spille fanden from. Vi kan spille li'så længe om fra Hammerfest til Rom. Hele Som'ren har vi vandret med musik fra sted til sted, folk bli'r næsten som forandret og får lyst at spille med. Og to fæle fyre ville til at slås med stakkels os, men da vi tog til at spille Glemte fyrene at slås. Vi er muntre musikanter fra det lattermilde land hvor det regner ned med slanter til en fattig spillemand. Hør, nu kalder blæst og brise Vi må standse vores sang. Men vi gi'r en anden vise, når vi kommer næste gang Thorbjørn Egner Dansk tekst: Halfdan Rasmussen 30 30 Gid du var i Skanderborg. Gid du var i Skanderborg og blev der kære Peter, hvorfor rejste du din vej? Gid du var i Skanderboreg og blev der, det var bedre for dig og for Skanderborg og mig. Du tog til vor hovedstad For at få lidt fremmed mad mødte min veninde der syn's hun var så kær I gik ud og spiste godt, det ble' dyrt, du var flot Og hun skrev hver dag til mig hvor du dummed' dig. Gid du var i Skanderborg og blev der kære Peter, hvorfor rejste du din vej? Gid du var i Skanderboreg og blev der, det var bedre for dig og for Skanderborg og mig. Jeg fik dagligt brev på brev hvori hun forarget skrev: Altid når vi følges hjem prøver han sig frem. Du har drømt om kys og klap hun var en tand for Pas dig selv, var hendes svar. Åh din dumme nar. Gid du var i Skanderborg og blev der kære Peter, hvorfor rejste du din vej? Gid du var i Skanderboreg og blev der, det var bedre for dig og for Skanderborg og mig. Den er slunken og finder et sted, hvor bier har efterladt honning, men den savner en plyspelset dronning, den kan dele sin livsglæde med. Ved en flod, hvor den sorte stork står, og forellerne springer så sprælske ser han hende han drømte at elske dukke frem af den russiske vår. Det er solskin og forår igen. Efter vinterens hvasse strabadsfrost. Vær velkommen du signede glasnost Og vel mødt du min elskede ven. De går - uden at se sig tilbage mod en sommer forjættende ny 32 32 Kom put dig under dynen. Se nogen bru'r en cadillac, hvis de skal fange pi'r og andre synes alkohol er godt. Og nogen dyrker bodybuilding, mens de hovent si'r at piger falder bare man er flot. Så er der den der mener atr med tegnedrengen fuld må piger la' sig imponer' men jeg har nu hverken bankbog, checks eller sølv og guld så jeg må nøjes med at inviter'. Kom, put dig under dynen, Kom og put dig ind til mig, Kom og put dig under dynen, der er sagtens plads til dig. Kom og put dig under dynen, så lover jeg dig absolut, at du hurtigt bli'r tilpas varm i gasarm så elske pige kom, kom og put. Den ene køber sterio, den anden sommerhus, en tredje praler med sin motorbåd For en er luksuslejlighed det store sus men stakkels lille jeg har ikke no'et Et lille rum med kogeplade, hvor jeg laver mad Det hele virker faktisk noget bart. Men hva' gør det når bare man er raske og sund og glad, og eller ved hvor man ka' få det rart. Kom, put dig under dynen, Kom og put dig ind til mig, Kom og put dig under dynen, der er sagtens plads til dig. Kom og put dig under dynen, så lover jeg dig absolut, at du hurtigt bli'r tilpas varm i gasarm så elske pige kom, kom og put. Det skete på en tirsdag, tre dage fra Skagens bred, at stormen tog en redningsbåd, og to mand røg dermed. Den hamrede mod hækken og peb i mast og rig og smed rundt med vores gamle skiv i flere døgn i træk. Men nu er turen ovre, nu glædes alle mand, for klyverbommen peget, hjemad mod det gamle land. Og når vi sidder bænket ved kroens lange bord vi drikker en skål for skipper, som styred' os mod nord. Altid vil jeg mindes denne aften, Altid vil jeg huske denne dans. Tåren i dit blik, smilet om din mund, Ja, altid vil jeg mindes denne stund. Den allersidste dans før vi går hjem. Før solen og en ny dag bryder frem. Endnu er du mig nær, endnu er natten vor, Og yndig er den sidste vals, før vi går. Et møde med din mund, før vi går hjem. Det ønsker jeg mig kun, før vi går hjem. En aften er forbi, nu hvisker jeg godnat Og kysser dig på gensyn, du! Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu. Aldrig mer' kan jeg finde, den som gi'r mig trøst. Første gang vi mødtes var alt lyst og grønt vi lo til hinanden alting var så skønt jeg drømte om meget, om ægteskab og ring, men du sa' som altid, hvad fører det til. Aldrig mer' må jeg se dig ikke høre din røst. Aldrig mer' kan jeg finde, den som gi'r mig trøst. Nu går jeg alene ved ej hvad der sker. Jeg går her alene. Jeg har dig ej mer'. Først nu kan jeg føle, hvad kærlighed er. Aldrig mer' må jeg se dig ikke høre din røst. Aldrig mer' kan jeg finde, den som gi'r mig trøst. Nej, kære forstå mig, Aldrig mer' ka' jeg tro. Når jeg hører en harmonika spille om vort minde om det der er forbi. Drømmen ender ved en bænk i parken. For at lytte til glædens: harmoni Og en mand med harmonikaen spilled fik mig glad med en dejlig melodi. Og en mand med harmonikaen spilled fik mig glad med en dejlig melodi. Jeg gik rundt og jeg brugte mange timer til at lytte til mandens melodi og jeg tænker hver gang at nogen kasted en lille mønt i hans bette etui, bare jeg havde haft lidt flere penge jeg ville gi' ham dem alle straks fordi jeg ku' høre harmonikaen spille fik mig glad med en dejlig melodi. Lange lyse sommernætter og den store hvide strand, og jeg hører havets bølger her ved Skagens solnedgang. Og jeg husker stadig huset, det der var mit barndfomshjem, hvor min mor og Far de viste deres lille baby frem. Og de første skoledage og den første nye tand, men det var en bagatel mod Gammel Skagens solnedgang. Nu er alting så forandret, når jeg ser mig rundt omkring, der er sommerlejligheder i mit gamle barndomshjem, men så går jeg tur langs stranden, går med fødderne i vand, og med mange andre vil jeg nyde Skagens solnedgang. Når jeg sidder der og drømmer kommer minderne til mig om de lange sommernætter, og så tænker jeg på dig, da du lagde armen om mig på den store hvide strand Blev det bare så romantisk midt i Skagens solnedgang. Nu er alting så forandret, når jeg ser mig rundt omkring, der er sommerlejligheder i mit gamle barndomshjem, men så går jeg tur langs stranden, går med fødderne i vand, og med mange andre vil jeg nyde Skagens solnedgang. Jeg har været på valsen, men nu er det slut med at bruge hver øre på damer og sprut. Så nu vender jeg hjemad med masser af mønt. For det'r sket med det liv og et andet begyndt. Nu'r det slut med at ture... Jeg stak hånden i lommen, hev frem af mit guld indtil bare, jeg stod ved, var bugnende fuld. Så'r der slut med at ture... Jeg ta'r hjem til de gamle, jeg be'r dem en bøn Om at modta' og tilgi' deres vildfarne søn; Og hvis de vil tilgi', hvad jeg tror nok, de vil, Ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til. Så'r der slut med at ture... Ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til! Det var på en knejpe i Marseilles havn at han plus'li hørte det nu så søde navn, man talte og snakked' nu kun om een, med ravnsort hår og slanke ben, kun om Lilli Marleen, kun om Lili Marleen. Peter vores sømand han er stærkt forvænt og i hver en havn har hans hjerte ofte brændt, men først her på dette fjerne sted han føler rigtig kærlighed ved synet af Lili Marleen, ved synet af Lili Marleen. Når fra det fjerne Peter vender hjem, er en grøn lanterne det tegn, der viser frem for så ved han, rejsen den er endt, på kajen står og venter spændt hans eg'n Lili Marleen, hans eg'n Lili Marleen. Jeg har været på tourné havde ingen stor succes, men den kloge direktør klapped' mig på skuld'ren, Johnny sa'e han, ta' og hør. Du burde købe dig en tyrolerhat folk vil gerne ha' no't at grine a' Du burde købe dig en tyrolerhat så tror jeg det glider glat. Ak, min tegnebog er tom det er no't vi'r fælles om men når jeg betaler skat tænker jeg - når det' på lommeforet jeg får fat. Du burde købe dig en tyrolerhat folk vil gerne ha' no't at grine a' Du burde købe dig en tyrolerhat så tror jeg det glider glat. Verden styr's af kloge mænd, men der' ingen skæg ved dem bedre bli'r det først den da' alle statsmænd slår sig løs og lær' at slappe af. Du burde købe dig en tyrolerhat folk vil gerne ha' no't at grine a' Du burde købe dig en tyrolerhat så tror jeg det glider glat. Du burde købe dig en tyrolerhat folk vil gerne ha' no't at grine a' Du burde købe dig en tyrolerhat så tror jeg det glider glat. Det ka' ske at du bli'r sur og jeg ka' også ta' en tur. Men min kur slår aldrig fejl, På med hatten og spring hen og se dig i et spejl. Du burde købe dig en tyrolerhat folk vil gerne ha' no't at grine a' Du burde købe dig en tyrolerhat så tror jeg det glider glat. Der stod jeg, og det blev regnvejr. Tiden gik, men ingen Kaj Men jo mere koldt og klamt det blev Jo mere længselsfuld og varm blev jeg. Uh, man trænger til e'n te'r forgude sig, Om mandagen i regnvejr på Solitudevej For der er ikke muntert derude nej, om mandagen i regnvejr på Solitudevej. Så med eet var der li-som en tanke der sagde: Hvis nu Kaj er brændt ud, og så du bliver brændt a' Det var ikke en tanke der huede mig Om mandagen i regnvejr på Solitudevej. Regnen drypped' ned fra himlen,teinten drypped'ned fra mig Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej Næsesløret og pleurosen hængte lisom sørgeflag Jeg var gennemblødt så undertøjet føltes nærmest som et grødomslag. Og min stråhat den hang her og buede sig Om mandagen i regnvejr på Solitudevej Og så åbnede skoenes snude sig Om mandagen i regnvejr på Solitudevej Kjolen hang som en gulvklud med ikk'en plisse' Og der stod jeg så klam som en ål i gele' både sorg og forkølelse truede mig Om mandagen i regnvejr p Solitudevej. Men tålmodighed belønnes: pludselig så så jeg Kaj Og det var, som solen skinned' over Solitudevej. Men med eet blev solen borte, jeg blegned' som en selleri Det gik op for mig at Kaj han sikkert ikke var mig rigtig tro fordi i hans kølvand der viste en skude sig om mandagen i regnvejr på Solitudevej til hans mund med et trykkys hun suged sig Om mandagen i regnvejr på Solitudevej ind i porten skrås overfor så jeg de skred og på tredje sal blev et gardin rullet ned og der stod jeg mens de leged brudeleg om mandagen i regnvejr på Solitudevej. Nu'er jeg altså en slags enke,jeg blev aldrig gift med Kaj ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej Og især når det er mandag, og især når det er regn Ka' jeg bli' så melankolisk, når jeg sidder der og kikker ned på vejen. Så vemodigt bedugger min rude sig Om mandagen i regtnvejr på Solitudevej. Mens jeg sidder og syr på stra-pude-maj Om mandagen i regnvejr på Solitudevej. Der er drup ned fra himlen og dryp i mit blik Og vi græder omkap med en ostebutik Og jeg drømmer om Kaj - Uh det studekvaj! Du kom til mig en sommerdag. Den glæde vil jeg altid ha'. Nu er der gået mange år. Og du er alt for mig. Jeg har det so det var i går. Du ved jeg elsker dig. Vil jeg gi' til dig. I en buket fra mig. En for din troskab. Den anden til en ven. De tre er for din kærlighed. Fordi du gav mig den. De tre er for din kærlighed. Fordi du gav mig den. Det skønneste jeg ved det er. At vågne op med dig. Når lyset falder ind så ser. Du dejlig ud for mig. Så føler jeg at ingenting. Betyder mer' end du. Jeg elsker dig du gav mig liv. Ja, så er livet smukt. Vil jeg gi' til dig. I en buket fra mig. En for din troskab. Den anden til en ven. De tre er for din kærlighed. Fordi du gav mig den. De tre er for din kærlighed. Fordi du gav mig den. Vil jeg gi' til dig. I en buket fra mig. En for din troskab. Den anden til en ven. De tre er for din kærlighed. Fordi du gav mig den. De tre er for din kærlighed. Fordi du gav mig den. Solen, som er gået ned, den ska' skinne på dig kære, og fuglens frihed - skal nok vise vej, og det skal bli' megen lys og megen varme, tro og håb, det får du med dig. Mange tårer - tunge stunder er jeg bange for, der bli'r Når solen jager natten bort, så kry-ber du ind til mig. Jeg glemmer alle tunge tanker, som var der i går. Med smil og latter - spørg' du mig om regnen og om solen, og svaret, som jeg gi'r dig, havde jeg ikke i går.. Solen, som er gået ned, den ska' skinne på dig kære, og fuglens frihed - skal nok vise vej, og det skal bli' megen lys og megen varme, tro og håb, det får du med dig. Mange tårer - tunge stunder er jeg bange for, der bli'r. Mange tårer - tunge stunder er jeg bange for, der bli'r. Og jeg drømte om atten svaner i nat og såmænd også lidt om dig og du bad om atten kys i min drøm og jeg gad ikke sige nej. Men ven, lad mig vide, om du kunne lide hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom, så du ing'nting fik bedt mig om. Jeg had' set dig en gang fra mit vindu't i går men du så ikke mig, men venm. Jo, du kom skam forbi mit vindu' i går, men forsvandt så, gud ved hvorhen. Min ven, lad mig vide, om, du kunne lide, hvis jeg havde slå't vomndiet op en-to-tre, og du så, der var en at se. Og min drøm nu i dag, den regner det i, så jeg gir dig min paraply. Under den er du tryg, i læ og i ly for hver eneste utæt sky. Min ven, lad mig vide, om du kunne lide, hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfus lisså vad som en druknet mus. Men jeg drømte om atten svaner i nat, og såmænd også lidt om dig, og du bad mig om atten kys i min drøm. Min ven, lad mig vide, om du kunne lide, hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom, så du intet fik bedt mig om. Hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom, så du intet fik bedt mig om.

Fordi de selv spillede på fløjterne, satte de stor pris på instrumentet. For mig er der ingen, der bukker. Når du smiler lidt til mig. Man kan godt på en måde sige. Hans øjne de lyste af visdom og liv, musikken fortalte om ungdommens tid, og tonerne sagde langt mere end ord, fortalte om livet her på jord. De viser glæde, sorg, ensomhed og fællesskab og illustrerer dyr ud fra smukke barokværker. Jeg har været på valsen, men nu er det slut med at bruge hver øre på damer og sprut. Hør, nu kalder blæst og brise Vi må standse vores sang. Men træ forgår med tiden.